Sundhedsplejerske

Udadvendt sundhedsplejerske med lyst og mod på at arbejde med sundhedspleje til nybagte forældre og private virksomheder.

Om jobbet
I takt med at kommunerne reducerer antallet af besøg i hjemmet, bliver privat sundhedspleje efterspurgt som et naturligt valg for småbørnsformilierne. Som privat sundhedsplejerske har du mulighed for at tilbyde langt flere ydelser end under den kommunale sundhedspleje.

Du arbejder med sundhedspleje til privatpersoner og med moderne mødregrupper i virksomheder. Du underviser, rådgiver og coacher i sundhedsfaglige emner ud fra de behov, som er i familien.

Som sundhedsplejerske for Baby Solutions opbygger du din egen kundekreds og arbejder med sundhedsbesøg, baby-hotline, undervisning og med besøg i mødregrupper. Desuden har du mulighed for at tilbyde dine specialkompetencer.

Baby Solutions udlejer ammeudstyr fra Medela og andet babyudstyr. Vi forhandler udvalgte kvalitetsprodukter såsom massageolie, dansk hudplejeserie, kosttilskud, ammeprodukter, ammete og baby sansemotorisk legetøj.

Sammen med andre sundhedsplejersker udbygger du området Baby Solutions og udbreder kendskabet til privat sundhedspleje til privatpersoner og virksomheder gennem salgsaktiviteter og messer. Du får viden om salgsarbejdet og om, hvordan du formidler salget af vores produkter for at skabe salg, således at du selvstændigt er i stand til at udføre dine opgaver.

Vi forventer
Du er uddannet sundhedsplejerske og har lyst til og mod på at anvende dine evner til privat sundhedspleje. Du er fortrolig med undervisning og har det godt med at stå foran mennesker. Du taler flydende dansk og har flair for IT. Du har måske erfaring som coach, mediator, zoneterapeut, akupunktør, kranio-sekral, psykoterapeut eller kostvejleder, men det er ikke et krav.

Som person motiveres du af at arbejde med mennesker. Du evner at sætte nye opgaver igang og får fulgt op på de skibe du sætter i søen. Du har mod på udfordringer, tror på dig selv og på egne evner. Du evner at holder motivationen og humøret højt, selvom du oplever modgang. Socialt er du engageret, udadvendt og imødekommende. Din arbejdsstil er præget af struktur, situationsbestemte beslutninger og evnen til at tænke ud af kassen.

Vi tilbyder
Du tilbydes et spændende job i et dynamisk konsulenthus, hvor du præger din egen hverdag. Du har udgangspunkt i din egen bopæl, hvor du har plads til hjemmekontor/konsultation. Som konsulent hos Baby Solutions er du en del af et netværk af selvstændige konsulenter. Vores koncept tager afsæt i et partnerskab, hvor du har adgang til en række forretningsværktøjer, koncepter og metoder. Vi sikrer dig løbende uddannelse og udvikling med fokus på vores høje kvalitetsstandard samt unikke værktøjer.

Vi tilbyder en meget attraktiv konsulentaftale, som var du medejer/partner af virksomheden og som er 100 % afhængig af din arbejdsindsats. Det er ikke tale om et medarbejderansættelsesforhold. Stillingen kan kombineres med et deltidsjob eller hvis du har lyst på at tjene mere i din nuværende ansættelse.

Flere oplysninger hos coach og sundhedsplejerske Trine Flørnæss 2987 3386 mellem kl. 16-18 eller send ansøgning, CV og relevante udtalelser/uddannelsespapirer mærket “1509 Sundhedspleje – din BY og dit NAVN” i emnefeltet til job@houseofsolutions.dk. Vi har ingen ansøgningsfrist og ansøgninger behandles løbende.

Når du sender din ansøgning, accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine data i henhold til persondataloven, som er beskrevet på vores hjemmeside www.house-of-solutions.dk/job/sikkerhed.

Baby Solutions er en del af House of Solutions, som er et konsulenthus, der skaber vækst gennem menneskelige ressourcer. Vi siger: “vejen til udvikling“, fordi alle kan udvikle sig gennem bevidstgørelse af viden og kompetencer. Læs om vores ydelser og værdier på www.house-of-solutions.dk og bliv ven med os på www.facebook.com/babysolutions

House of Solutions     e-mail: info@house-of-solutions.dk