Medela udlejer Midtjylland

Udadvendt sundhedsfaglig person med lyst og mod til udlejning og ammerådgivning til nybagte forældre.

Om jobbet
Du skal primært udleje brystpumper til forældre, som har et behov for en brystpumpe til udmalkning.

Dine opgaver er at udlevere, instruere og vejlede i anvendelsen af Medela brystpumpen og det rette tilbehør. Forældrene kontakter dig via telefonen og du aftaler afhentningstidspunkt med dem, når det passer ind i dine planer. Ved afhentning gennemgår du pumpe og udstyr, spørger ind til forløbet og udfylder en lejekontrakt. Du hjælper forældrene med at finde den rette tragtstørrelse, type brystpumpesæt og andre relevante produkter såsom StarterKit.

Hvis du har tid, lyst og viden, kan du deltage i den efterfølgende ammerådgivning. BabySolutions tilbyder som de eneste i Danmark ammerådgivning i hele lejningsperioden. Derfor kan telefonisk vejledning også være en del af dine arbejdsopgaver, hvis du har lyst. Den telefoniske ammerådgivning varetages ellers af en sundhedsplejerske.

Sundhedsfaglige problemstillinger og besøg i forældrenes hjem løses af vores konsulenter i samarbejde med vores Medela udlejere, som kan være samme person. Se også vores stillingsannonce om sundhedsplejersker.

Vi søger en person som har bopæl i de byer som har fødeafsnit eller som bor i de større byer i Midtjylland.

Vi forventer
Du er uddannet enten sundhedsplejerske eller jordemoder. Alternativt arbejder du som sygeplejerske på barselafsnit, fødegang, neonatalafdeling eller børneafdeling. Du har professionel erfaring med udmalkning, ammerådgivning og eventuelt Medela produkter.

Du har udgangspunkt i din egen bopæl, hvor du har plads til lidt produkter og kan instruere nybagte forældre i produkter og udstyr.

Som person motiveres du af at arbejde med mennesker og evner at holder motivationen og humøret højt. Socialt er du engageret, udadvendt og imødekommende. Du har det godt med at rådgive andre mennesker og taler flydende dansk. Vi anvender Skype, Facebook, Dropbox og mail i vores daglige arbejde.

Vi tilbyder
Du får muligheden for et spændende job, hvor du præger din egen hverdag. Vi tilbyder en attraktiv konsulentaftale, som er afhængig af din arbejdsindsats, hvorfor der ikke er et fast timeantal. Du bruger max. 1-2 timer pr. uge på udlejninger og kan forvente en indtjening på 2-4.000 kr. pr. pumpe pr. år. Det er ikke tale om et medarbejderansættelsesforhold. Stillingen kan kombineres med et deltidsjob eller hvis du har lyst på at tjene mere i din nuværende ansættelse.

Sådan søger du
Flere oplysninger hos sundhedsplejerske Trine Flørnæss på telefon 2987 3386 mellem kl. 16-18 eller send ansøgning og CV mærket “Medela din by – og dit navn” i emnefeltet til job@houseofsolutions.dk. Vi har ingen ansøgningsfrist og ansøgninger behandles løbende.

Når du sender din ansøgning, accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine data i henhold til persondataloven, som er beskrevet på vores hjemmeside www.house-of-solutions.dk/job/sikkerhed.

Hvem er vi
Baby Solutions er en privat virksomhed, som tilbyder sundhedspleje og som udlejer ammeudstyr fra Medela. Baby Solutions er ikke en del af Medela, men har et tæt samarbejde med dem. I vores butik “Små-mennesker” forhandler vi desuden børnetøj og babyudstyr.

Hvorfor vælge BabySolutions
– vejledning af sundhedsfaglige konsulenter
– fleksibel udlejning
– ammerådgivning i lejeperioden

Baby Solutions er en del af House of Solutions, som er et konsulenthus, der skaber vækst gennem menneskelige ressourcer. Vi siger: “vejen til udvikling“, fordi alle kan udvikle sig gennem bevidstgørelse af viden og kompetencer. Læs om vores ydelser og værdier på www.house-of-solutions.dk og bliv ven med os på www.facebook.com/babysolutions

House of Solutions     e-mail: info@house-of-solutions.dk