Om Annette

Kontakt
Annette Brock-Larsen bor i Odder ved Århus, 2250 5351. Send e-mail til Annette.

Uddannelse
Annette er student, uddannet sygeplejerske og har videreuddannet sig til sundhedsplejerske i Århus, på Danmarks sygeplejerskehøjskole. Hun er uddannet Coaching i Organisationer fra Århus Erhvervsakademi.

Erfaring
Annette har mere end 10 års erfaring som børnesygeplejerske. Hun har arbejdet som sygeplejerske på afdelinger med for tidlig fødte børn, som barselssygeplejerske på patienthotellet i Århus, på forskellige almen medicinsk børneafdelinger og på en børneafdeling med trivsel som speciale. Hun har bred og stor erfaring med at arbejde med både spædbørn, småbørn og skolebørn i trivsel samt børn i alle aldre, der ikke trives.

Kompetencer
Annette nyder den positive gevinst, der er ved at arbejde i folks hjem. Det giver en mere ligeværdig, nærværende dialog, hvor hver beslutning tages ud fra, hvad der tjener barnet og familien bedste. Med et godt forældresamarbejde – skabes de bedste betingelser for at barnet udvikler sig positivt.
Annette bruger sin coaching til at optimere ”de svære samtaler”, samt måder at nå ind til sagens kerne på i samtaler med enten børn eller forældre. Hun har erfaring med at coache forældre i forældrerollen og coaching af børn med forskellige problematikker. –”Nogen gange er det nemmere for barnet, at tale om sårbare emner med en anden end mor og far”. Annette har 3 børn i alderen 5, 8 og 11 år og kender til børnefamiliernes glæder og hverdagens udfordringer. Hun hjælper med at skabe en konstruktiv dialog mellem familie og vuggestue/børnehave/skole.

Personlig stil
Med bagrund i mange rejser rundt om i verden, har Annette aktivt taget stilling til, hvordan hun møder sine medmennesker. ”Ethvert møde med et andet menneske, bør være en tillidsskabende respektfuld kontakt, hvor både børn og voksne bliver imødekommet og taget alvorligt”.

Mission
Annette vil med en kombination af råd, vejledning, undervisning og coaching hjælpe børnefamilier godt på vej. Ofte skal der nye øjne til, før fastlåste mønstre, misforståelser eller dårlige vaner kan italesættes og ændres.
Annettes opgave er, at se familiernes situationer objektivt og upartisk. Det som virker som en lille detalje, kan have stor betydning for trivslen i hverdagen. Annette hjælper med at opsporer, hvad der allerede fungere godt så det kan gro og finde uhensigtsmæssige vaner og give råd om hvordan de ændres konstruktivt.

House of Solutions     e-mail: info@house-of-solutions.dk